mandag den 17. december 2012

Decemberræs...

Puha, December 2012 flyver afsted. Synes ikke helt at jeg kan følge med.

Vi startede med at få Lillepigen vaccineret. Hun tog det pænt - feberen indhentede hende i løbet af natten og hun var lidt mat i poderne, men der var ingen skrig og skrål.

Min søde, kære morfar blev indlagt på hospitalet og hele familien samledes for at være hos ham i en knap så sjov tid. Vi drog til Sydfyn i snestorm - Carinaen havde sommerfutter på, så turen tog lige en lille time længere...

Og så har den ellers stået på barnedåb. Lillepigen skulle nemlig have sit fine navn - Vilma. Det var en dejlig dag - igen ramte snestormen DK og det var med til at gøre dagen helt speciel. Vilma var en engel, der opførte sig eksemplarisk. Hun var på og sov stort set ikke i løbet af dagen, men tog temmelig meget revence om aftenen og knaldede brikker i 12 timer i træk. Dagen efter sov hun 2x2 timer og gik i seng kl 19. Puha en lille træt, men skøn gøjs!

Og så er der lige mors træning at passe, samt julegavekøb, julevisitter, julefrokoster og og og...

Vi har det godt. Vilma er en lille skøn skat, fuld af kærlighed. Hun hviner af grin, når hendes far svinger hende rundt. Hun pludre og smiler til sin mor. Kysser og krammer på ægte babymanér. Det er skønt at være vidne til.
Lige et par billeder også :-)

torsdag den 29. november 2012

En tur på vinbar...

Nedenstående blev skrevet igår eftermiddags:
 
En tur på vinbar? Jamen det kan du da ikke... altså, Jeg mener, i din tilstand. Og hvad med Vilma? Hvad gør du med hende?
 
Så slapper vi vist lige af, makker!
Ja, Jeg skal på vinbar i aften. Sammen med mødrene fra min Mødregruppe. Og Ja, Jeg skal drikke vin. Hvad er der med min tilstand? Ja, Jeg har skam tænkt på Vilma. Det skal nok gå. Har jo ikke tænkt mig at drikke mig fra sans og samling. Jeg skal nyde et glas, måske to, sammen med nogle søde og dejlige kvinder. Kun os, uden mænd og i dén grad uden børn. Og det bliver skønt.
 
Allerede igår fik Jeg lig 30 min in heaven, da Jeg endelig kunne sætte mig tilrettet i frisørstolen og lade en anden forkæle mig for en stund. Det var fantastisk! Og tiltrængt. Ikke kun for min ikke-eksisterende frisure, men også for min sjæl.
 
Idag kan det konstateres at der blev konsumeret 1 glas hvidvin og 1 glas rosevin(!?!) på ca 2½ time. Moderens cykel kørte ikke helt lige hjem, men det var en skøøøøn aften! Afsted til Mødregruppe igen idag (nu med babyer :-)).

mandag den 26. november 2012

Halløjsa :-)

Så er jeg vist ved at være tilbage igen... håber jeg!

D. 25. august blev jeg mor til skønne lille Vilma, der har bragt så meget solskin og varme ind i mit og min mands liv. Det er vildt lige pludselig at stå her og være mor. Hende, der kan alt og skal gøre det hele. Hende, der sørger for mad, rent tøj, kærlighed og omsorg. Min lille skat er 100% afhængig af mig. Og for det ikke skal være løgn, så er jeg sgu også ret afhængig af hende. Allerede her efter kun 3 måneder. Men det er jo kun dejligt.

Indrømmet; det er også pisse fucking hårdt! Hele tiden er jeg på, om klokken er 7 om morgenen, 3 om eftermiddagen eller kvart over kvalme om natten. Mine bryster er pludselig en andens, de har en helt alvorlig og livsgivende funktion (og som tak nu 1 km lange!). Min kærlighed er nu delt mellem to individer, der kæmper om den og ikke kan få nok. Jeg er blevet til et helt rigtigt Moderdyr. Men, helt ærligt, så er de bare ok. Jeg elsker jo min lille skat.

Det at føde sådan et lille væsen er jo sindssygt! For godt nok var hun da en bette en. Men putten skulle jo ud af min krop, ud at den lille åbning imellem mine ben. Og der føltes hun bestemt ikke som en bette en! Aldrig har jeg prøvet noget så.... vildt! og smertefuldt og hæsligt og, samtidig, helt fantastisk. Igen, der var det hele værd - samtlige 45 timer!

Hun er skøn, Vilma. En lille baby, der er helt perfekt og tyk de rigtige steder. Med elastikker i alle ledene, smilehuller på hænderne, savl i hele hovedet og små buttede lårbasser. Jeg er forelsket i hende. Især når hun ligger på puslebordet uden tøj på og spræller med hele kroppen, slår smår med sine store blå øjne og griner, højt, så hele maven hopper. Det er lykken.

Og jeg er så mega stolt. Både af mig selv, men også af min mand, der jo også har været med til at skabe det lille vidunder. Og han er stolt. Bære hende rundt på armen og viser hende gladeligt frem. Smiler af hendes leg, bevægelser, lyde og kærtegn. Han er også forelsekt i hende. Det ved jeg.

Jeg er stolt af mig selv af flere grunde. JEg kunne klare det. Være gravid og føde. jeg kan faktisk finde ud af ret mange ting i forhold til det at være mor. Jeg har meget mere overskud end jeg troede muligt. Og så har jeg sgu lige tabt mig næsten 18 kg. Dvs 6 kg mere end havd jeg tog på under graviditeten. Dét er fandme stort!

Vilma har de godt. Og det har vi også. To blev til tre og vi kan nu kalde os en rigtig lille familie.

Fantastisk!

torsdag den 9. august 2012

To uger...

... til termin. Puha, nu gider jeg snart ikke lege babymaker mere. Føler mig tung som et ondt år og stor som en babyelefant. Har dog på mystisk vis tabt mig hele 1 kg på to uger... Men herligt, hvis graviditetskiloene allerede begynder at rasle af mig nu.

Det er tæt på, det kan jeg da godt mærke. Fysisk ligner jeg snart Stewart Stardust med samme ølmave. Kan også mærke at vægten har omfordelt sig lidt. Maven er sunket og ryggen lyder lidt under det nu. Div. bækkenbundsmuskler og sener værker og gør ved, og jeg kan mærke at underlivet også er begyndt. Psykisk er jeg vist klar. Har købt alt det, man skal. Tøj, sengetøj, ammetøj, ammeindlæg osv osv er parat. Tasken til hospitalet er pakket og står klar, min søde mand er blevet instrueret i, hvad han skal sørge for, når tid er, og alt det giver mig ro i sindet.

Dog har et nyt dilemma meldt sig på banen. Når nu den der fødsel går i gang, hvilken smertelindring skal jeg så vælge? Fra start af har jeg sagt, at jeg bare skulle have alt, hvad jeg kan få. Men jeg kan nu forstå at  man selv skal vælge. Så skal det være eau naturelle (NOT!!!), saltvandssprøjter, lattergas, epidural eller et af de mange andre alternativer. Eller skal man blive super alternativ og prøve med akupunktur? Jeg aner det virkelig ikke. Bare jeg kommer levende ud på den anden side. Og er så klar i hovedet at jeg bagefter vil kunne huske Lillepigens fødsel...

Telefonen er også begyndt at ringe og dingle med sms'er dagligt fra min mor, min bror, veninder og anden familie, der da lige skal høre hvordan det går og om der er sket noget... Sødt og dejligt, men "NEJ, DER ER ALLER SKET EN SKI'!!!" For hvor ville jeg dog gerne kunne give et positivt svar: "Ja, jeg er gået i fødsel og har udvidet mig 6 cm", men nej, der sker bare ikke noget. Lidt (meget) pres fra omverden. Bare Rosita dog kunne mærke det, så hun kunne sætte lidt fut i det hele...

Nå, jeg skal jo (stadig) ikke klage over noget. For jeg har det, trods alt, meget godt. Jeg glæder mig bare så meget til at holde Lillepigen i mine arme og se hvordan hun ser ud og lære hende at kende. Det bliver fantastisk!

onsdag den 1. august 2012

Barsel og OL i fjerneren

Så kan jeg endelig, med god og ren samvittighed holde barsel. Og dét er helt fantastisk!
Startede med at have to dejlige damer til brunch i fredags og så havde Peter og jeg absolut INGEN planer i weekenden. Nye toner i det lille hjem, hvor weekenderne de sidste par måneder har været godt booket.  Det lykkes da også Peter at sove så meget at han slet ikke var træt mere... også noget nyt, men hvad kan man forlange når manden knokler på arbejdet mellem 45 og 70 timer om ugen?!?

Vi har dog også haft tid til at fejre min dejlige morfars 95 års fødselsdag. Det er bare det sejeste, for han er så frisk og glad.



Og så har jeg i 10 dage leget feriebarn hjemme i barndomshjemmet. Det var super dejligt bare at kunne flade ud og bruge en masse hyggetid sammen med min Moar og Far. Tror også de nød det. Det er flere år siden at vi har haft så meget tid sammen, så det var i hvert fald tiltrængt!

Kroppen er nu blevet ret så stor og tung. Bare det at tage trusser på er en udfordring af de større. Hænder og fødder er vokset til størrelse stor og maveskindet kan snart ikke mere. Men der er heller ikke lang tid igen. kun 3 uger og 1 dag til termin. Og vi venter bare i spænding! Får set masser af OL og håber lidt på at det bliver så spændende at vandet går og fødslen starter... Vi er nemlig klar!

Jeg fik da lige et nyt udvalg af hjemmestrikket babytøj med hjem, som min mor har lavet færdigt. Det er bare så fint det hele, bare øv at Lillepigen ikke kan passe det med det samme. Der er nemlig i alle størrelser helt op til 1 år.

Lækker trøje i kraftig strik, str. 1 år


Sød lille kjole med sjove knapper, str. 3 mdr.


Bluse, bukser, t-shirt og hue i lækker grøn farve,
str. 3 mdr.


Lysegul, blød kjole med små englebasse knapper,
str. 6 mdr.

Hvid og gul bolero og gule bukser med masser af
plads til en stor ble, str. 6 mdr.

torsdag den 12. juli 2012

Ny beboer hos Lillepigen

Denne lille, fine ugle, som Jeg fandt hos Brinja, er flyttet ind på Rosita Consuelas værelse. Den sidder pænt og venter på at Lillepigen også kommer. Nu er der kun 6 uger til termin. Uha, det er da godt nok tæt på nu... :-)

    

torsdag den 5. juli 2012

Mmm... skovbær!

Min kære mand har brugt den sidste uge på, først at forberede kontoret, så indkøbe maling, afdækning osv., og til sidst få malet inde på Rosita Consuelas værelse. Resultatet er bare så fint. Farvevalget faldt på "skovbærrød". På det ene billede kan man endog se den fine, men dog diskrete dekoration, som Peter har lavet, nemlig fire Z'er i samme røde farve, men bare i blank i stedet for mat. Ja, han kan sgu godt, når han lyster. Det er bare så flot. Jeg har desuden vovet mig i IKEA, for at købe nyt betræk til sofaen, så det også passer ind (IKEA den første mandag i skolesommerferien anbefales IKKE!!!). Nu skal vi have fundet en kommode og en reol, så der også er noget opbevaring til tøj, bøger og legetøj. Det bliver super!


    


fredag den 29. juni 2012

Whats for dinner?

Pizza selvfølgelig! Hejmmetlavet og med grove bunde. Min mand var svært glad for resultatet :-)

Opskrifterne finde i kogebogen "Suværent Sundt", som i øvrigt et proppet med sunde og skønne opskrifter. Den er nærmest blivet madbiblen herhjemme. Bruges i hvert fald en gang om ugen. Prøv selv og enjoy :-)




tirsdag den 26. juni 2012

Status som højgravid og følgerne heraf...

Maven vokser, terminen nærmer sig (godt 8 uger igen), sygemelding fra arbejdet er en realitet og alt fodtøj, som man ikke bare lige kan stikke i, er droppet. Nattesøvnen er blevet temmelig forkortet og vågner mange gange i løbet af natten pga af smerter. Desuden er det rigtig øv ikke at kunne hjælpe så meget til med at lave børneværelse, som jeg egentlig gerne ville. Så er blevet til den vildeste diktator, der hunser rundt med min stakkels mand, samtidig med at jeg siger at sådan og sådan skal det være.

Men, for pokker, hvor er han forstående og skøn. Han knokler fra kl 5 om morgenen til 18-19 stykker om aftenen på arbejdet, køber ind på vejen hjem og støvsuger hele hytten efter at have slæbt alt konens lort i kælderen. Og alligevel giver han mig smukke blomster, kysser og krammer mig og hjælper mig med at blive vendt rundt på sofaen eller i sengen. Han smutter i Irma og køber koldskål til overpris, lakridser en masse og Squash sodavand i stedet for cola til mig i tide og utide. Han lytter til mine klynk, brokkerier og sure hormonraserier, samt al den gas, der desværre helt uhæmmet kommer ud af begge ender på min krop. Og han gør det uden så meget som at komme med én sur bemærkning. Hvor jeg dog elsker ham!!! Tror nok lige jeg skylder ham en bytur med drengene eller ti, når Lillepigen er kommet.

Men han er også min livline til omverden. Hvis ikke jeg havde han, ville jeg ikke have meget at gøre med omverden. En ting er jo lige pludselig at miste den daglige kontakt med kollegerne og eleverne inde på sprogskolen, men når også familien befinder sig på Sunny Sydfyn, så er der heller ikke så meget at hente der. Men elsker min mor for at tage sig tid til, de efterhånde, daglige timelange samtaler om... tja... ingenting, for her sker jo ikke noget. Venner og veninder ser jeg heller ikke meget til. Mærkeligt nok er det som om at der eksisterer en eller anden uskreven regel, som siger at man ikke kan være med til nogen former for socialt samværd, når man nærmer sig status som "højgravid".

Indrømmet, jeg lever i en verden pt, som handler om Lillepigen, babytøj, farven på malingen til børneværelset, plukveer, jordemoderbesøg, blemærker etc... Så der er nok ikke så meget at byde ind med fra min side. Sorry. Men er det en undskyldning for lige at glemme at ringe tilbage til mig eller slet ikke at ringe? Hvad er et venskab værd, når det eneste man høre fra sine nærmeste veninder i flere måneder er thumbs up-like-tegn på Facebook i ny og næ? Hvad blev der af en eftermiddag på en hyggelig café og et par Latter? eller et par timers shopping? eller en aften med god mad, rødvin (Squash til babymaskinen), masser af gode røverhistorier og latter i lange baner?

Som en ven bekendtgjorde forleden, så er det jo ikke godt for gravide at være i nærheden af bajere, rødvin og tobak. Say what??? Jeg behøver jo ikke indtage det! Men så er der jo også forfærdeligt meget larm til sådan nogle fester - høj musik og sådan, Ja, sgu da. Det er vel indbegrebet af en god fest. Men nu er Lillepigen stadig inde i min mave og kan ikke høre musikken på samme lydniveau, som os andre. Desuden er det vil mit eget valg om jeg vil deltage eller ej. Den beslutning skal INGEN andre tage for mig.

Selvfølgelig er der lige et par spilleregler, som jeg bliver nødt til at overholde, hvis jeg skal ud. 1) Jeg skal kunne sidde ned på en stol det meste af tiden, 2) Hvis det er en all nighter, så er det sgu også meget rart at have mugligheden for at blive lagt, bare lige 10 min, 3) Jeg har normalt intet imod cigaretrøg, men under min graviditet er jeg blevet super følsom over for det. Derfor er det rart, hvis rygere ikke ligefrem står og pulser mig direkte ind i hovedet og det er ok at lufte ud af og til. Måske er det mig, der er besværlig, men synes egentlig ikke at det virker sådan. Eller hvad???

I hvert fald må konklusionen være, at efter jeg er blevet gravid, har jeg helt sikkert ændret mig og min livsstil. Dette er åbentbart svært at tackle for vennekredsen, som jo er vant til en person, der godt kan slå til Søren og drikke sig fuld og feste igennem. Og, ja, jeg lever i en helt anden verden, end alle andre, hvor Lillepigen er i tankerne konstant. Måske er jeg kedelig at snakke med og jeg har nok ikke så meget at byde ind med. Men så hjælp mig dog ud af det. Jeg vil elske, hvis en eller anden gad tage sig tid til at sparke mig hårdt bagi og få mig tilbage i den virkelige verden. Bare lige for en dag eller aften.

7-9-13 og bank under bordet, salt over skulderen osv., så vil jeg aldrig nogensinde glemme en gravid veninde mere! Det er mit løfte til mig selv. Jeg ved jeg har gjort det før i tiden, før jeg selv blev gravid. Men en kvinde, der ikke selv har prøvet det, ved igenting overhovedet om, hvordan det føles at blive total alienated af personer, som burde være dem, som burde tage en med hud og hår, i tyk og tyndt, med og uden hormonsvingninger, gravid eller ikke gravid. JEg er jo stadig mig, bare i en lidt rundere udgave.


fredag den 22. juni 2012

Et sted at sove...

Så fik jeg Rosita Consuelas seng færdig. Faktisk er selve babysengen et arvestykke, som både min svigermor, hendes søster, samt min mand og hans tre søskende alle har ligget i. Og nu altså vores lille pige.

Sengen er lavet af tykke bambuspinde og så er der hjul under - very practical! I siderne var der nogle tynde, hårde plader, som fungerede som en slags sengerand. Dem har jeg dog skiftet ud med en bred, blød sengerand istedet (købt i BabySam for KUN 100 kr!). Den var dog lidt for lang, så har haft gang i saks og symaskine og fik den afkortet. Den oprindelige madras lå også i sengen, Sådan en i "kradse kradse" hør med en MEGET hårdt kerne, så der købte jeg en lille skummadras i Jysk og fik den skåret til og nu passer den til sengens mål. Jeg syede også lige en madrasbeskytter af et gammelt stræklagen. Og er den seng altså i hus.

Synes det er vildt rart ikke at skulle stresse over det mere, plus at vi her og nu kan spare lidt penge og vente med at købe en større seng. Desuden er denne seng så lille at den sagtens kan være inde i vores soveværelse. Og hjulene er jo perfekte til at flytte den rundt i lejligheden.

 
Babysengen skulle lige afprøves på min gamle yndlingsbamse, Paer.

onsdag den 20. juni 2012

Mormor speaking!

Har haft fornøjelsen af at kunne give tag over hovedet til mine dejlige forældre her i weekenden. Min mor er gået lige så meget i babymode som jeg... Og det er da bare så skønt!

Så der blev både talt til Lillepigen inde i min mave, mærket på div. spark og vandrejournalen blev studeret nøje, samt alt hvad vi har købt til "Bimse" (min fars kælenavn til Rosita Consuela :-) ) blev gennemgået fra A til Z. Der skal jo være styr på sagerne :-)

Min mor er desuden super ferm med strikkepindene og nogle af de nye projekter til Rosita Consuela er her:


Gråt og hvidt sæt med bukser, bluse, sokker og to huer


Smuk og dejlig lille kjole og skønne farver


Kronprinsesse Mary babytæppe og små varme sokker


Bløde og rummelige smækbukser og lækker lille bluse

lørdag den 16. juni 2012

Årets første Tivolitur bød på...


En Gammeldaw's med pistacieis, blåbæris, jordbærguf og syltetøj :-)

torsdag den 14. juni 2012

10 uger igen!

Så rundede babymaskinen de 30 uger, dvs. at der KUN er 10 uger til termin. Lillepigen ruller rundt inde i maven og gør sig til, når hun hører sin fars stemme. Mærkeligt fænomen at være vidne og lægge krop til. Det er så vildt at sådan en lille basse bare overtager ens krop fuldstændigt. Men det er cool at følge en sådan udvikling.

Desværre har det betydet at mskinen er gået helt ned. Har nu været syg i 11 dage. Først med plukveer, der var så kraftige at selv min mand kunne mærke dem. Denne tilstand muterede så og udviklede sig til ondt i halsen, ørerne og øjenbetændelse. Så nu står den på penicillinkur mod mellemørebetændelse og øjendråber. Det hjælper rigtig meget, men halsen driller stadig...

Inden for den sidste uges tid har jeg været ved lægen to gange, jordemoder én gang og på Hvidovre Hospital én gang for at blive overvåget grundet de vilde plukveer. Det var på en eller anden måde meget fedt, for vi fik lov at lytte til babys hjerte i 40 min. Konklusionen var dog, at der ikke havde været en eneste plukve, men at Lillepigen er utrolig aktiv... No shit, Scherlock?!? Tror jeg er helt mærkeblå indvendigt, for den lille pige øver sig vist på at sparke straffespark (måske inspireret af årets EM-runde?).

Al den sygdom har betydet at jeg har måtte sygemeldes inde på arbejdet. Det er rigtig øv, for jeg elsker det! Underviser voksne udlændinge i dansk og det er bare så fedt at se hvor meget de kan flytte sig.

Det hele er lidt øv her, men humøret fejler ikke noget, for om (forhåbentligt) 10 uger er vi de mest stolte forældre til en lille smuk datter!

mandag den 4. juni 2012

Honeymoon i Grækenland

"Ahhh..." er hvad jeg har at sige om vores helt fantastiske honeymoon til Grækenland. Hvor var det bare skønt at koble helt fra i 9 dage og bare nyde at være til. Vi havde fået turen i bryllupsgave af min Moster og Onkel, der ejer to dejlige huse i den lille badeby Stoupa, syd fro Kalamata på halvøen Pellepones.

Vi fløj til Athen, hvor vi tog en overnatning (babymor mente ikke helt, at det var godt at bruge 6 timer på flytransport og yderligere 5 i bil den samme dag). Og så kørte vi ellers mod ferieparadis. Vejret var super, huset var skønt og ægtemanden helt vidunderlig!

Før afrejse havde jeg en del problemer med at finde det helt rigtige bikiniantræk. Dem jeg havde og min gravide krop i skøn forening mindede mest af alt om en meget fed og meget stramt bundet rullesteg. Var derfor lige forbi Magasin inden afrejse, og fandt noget, der faktisk godt kunne gå an. Altså kunne det lade sig gøre at få sol på mavsen.

Endda for meget sol. Nåede nemlig at blive pænt rød, da det viste sig at være temmeligt svært at solbade liggende på maven, når man nu har den fuld af baby. Så måtte droppe solen en dag. Det kunne nogen godt have været så venlig at fortælle mig. Men så ved man da det! Hermed delt :-)

Eneste minus ved hele turen var 7 timers forsinkelse på hjemrejsen. Endnu et godt råd: Don't ever use Ukranian AEROSVIT Airlines! De stinker for vildt!!! Og Guuuud hvor er Kiev lufthavn dog dødsens syg. Men billetterne var billige (og det kan være så lige meget næste gang mor her skal ud og flyve!).

Lillepigen vokser og har det godt, men er selv pt sygemeldt, da plukveer er ved at overtage min krop. Not nice!!! (Hvorfor er der heller ingen, der har sagt det til mig???).

Lige et par feriebilleder, bare for blær ;-)




lørdag den 19. maj 2012

Samtale fra Fjæsen - knækket selvtillid genoprettet!

Mig:
Sommertøjet er fundet frem, badesandaler indkøbt, solcreme klar. Eneste minus er ligheden mellem en fed, meget stramt snørret rullesteg og mig i bikini...

Karina:
Jeg ved så meget hvad du mener!! Svømning HVER tirsdag med Bertram.. Men men men..det går jo over igen :-)

Mig:
Ja, altså én ting er jo badedragten, som er stor som et cirkustelt. Men værre er det at prøve med tankini og bikini. Begge dele sad perfekt for bare 8 måneder siden. Nu ved Jeg at synet i dag vil give mig marreridt til langt ind i babyens tredje år. Det var SLET ikke sjovt. Og hvad gør man, når 9 dages badeferie venter lige om hjørnet???

Karina:
Hi hi.. Afled opmærksomheden med noget andet en flot Yvonne-agtig solhat måske eller en stor fed drage tattovering på ryggen?!

Stine:
Men hvilken smuk rullesteg ;-)

Mig:
Karina; Jeg snupper solhatten, kan ikke nå dragetattoo inden afgang.
Stine; Tak! Men din lille, nye rullesteg er sgu lige en tand eller ti smukkere. Hun er da bare for sej. Håber det hele går godt :-)


Selvtilliden genoprettet for en kort stund :-)

torsdag den 17. maj 2012

Pilskadder der b.....!

Hvor er det bare skønt at have helt fantastiske veninder at mødes med, knævre med, grine med, græde med, kramme med, brokke sig med.... Veninder, der lytter og føler med en. Veninder, der fortæller sjove og pinlige historier. Veninder, der forstår - eller i hvert fald prøver. Veninder, der ikke ser skævt til en, selvom man stopper sin forvoksede, gravide krop med bacon, flødekartofler og pandekager, så det er helt og aldeles skammeligt.

Jeg elsker mine veninder, deres forskellige personligheder og deres smukke væsner. De er helt dem selv og helt forskellige, skønne hver for sig og pragtfulde sammen! Der er altid et grin at grine, en nød at klage og et kram at give når jeg er sammen med dem. De giver mig så meget kærlighed, klogskab og energi. Jeg kan leve højt på det i flere dage. Efter en brunch i deres selskab er det intet problem at overleve tre dages familiefest med svigermekanikken. Det er skønt og en uvurderlig ting, som jeg priser så højt, så højt.

Ved denne uges møde bød samtalen både på sjove historier i lufthavne, glæderne ved en hormonfyldt graviditetskrop, pilskadder der b....., de obligatoriske prutte/skidehistorier, pigefnidder med andre veninder, nye neglelakker, glæden over vore mænd og meget, meget mere. Elsker det, og ELSKER JER!

fredag den 11. maj 2012

På en grå fredag morgen...

... er der intet så skønt som at ens dejlige mand vælger at "arbejde hjemmefra" og dermed sove tre timer længere end normalt, lave dejlig morgenmad og give masser af kys og kram til sin hormonfyldte, gravide kone :-) Dét kan man da kun leve højt på i laaang tid!

Er så sprængfuld af energi i dag, at det da kan gå hen og blive helt farligt. Synes hverdagen smiler ret så meget til mig pt., hvilket jo bare er super skønt.

I år er vi skam ikke de eneste, der venter en familieforøgelse. Faktisk kender vi hele 18 par, som har eller skal have barn. Det gælder både blandt vore kolleger, venner og i vores familie. To er allerede kommet til verden - August og Thea (født med 1½ døgns mellemrum sidst i april). Det bliver skønt at se alle de nye poder komme til verden. Bedst af alt er, at to af mine skønneste veninder også venter sig hhv en og to måneder efter mig. Det bliver jo en fest :-)

Og så fylder min kære Morfar 95 år til sommer. En skøn Morfar, der stadig er super sej! Han følger med i politik og ALT sport. Han går til seniorgymnastik og elsker at køre hjemstavnsbyen tynd på sin el-scooter. Senest har han været til Top Charlie-koncert og jubilæmsfest med levende musik, hvor den kære mand sørme da fik svunget træbenet mere end én gang! Så sejt!!!

Og så lavede jeg da lige et par genbrugskup til Rosita Consuela i går. Hele to flyverdragte til den nette værdi af 25 kr(!!!). Den ene en helt rigtig bjørnedragt med poter, ører, hale og det hele! To sengesæt blev det også til og et par helt nye, never used futter til 10 kr - nypris 99 kr. Føler mig som total overskudsmor i forhold til hende staklen på mit svømmehold, der fødte sit første barn en måned før tid, og slet ikke havde noget tøj parat. Ej heller barnevogn, seng el. sengetøj, bleer eller noget andet. Puhada, det havde vist været nogle lidt sjove (panik)indkøb faderen havde foretaget i dagene efter fødslen...

Måtte dog i går sige farvel til netop svømmeholdet. Det slutter nemlig mens jeg er på bryllupsrejse. Men hvor har det dog været helt fantastisk bare at kunne få lov at være stor og gravid sammen med de andre "hvaler" 1½ time om ugen de sidste seks uger. Ned i det varme bassin i DGI-byen's svømmehal og så ellers palske rundt og lave fitness og føle sig så let og yndefuld, som aldrig før. Dét var dejligt :-)

Det kan godt være at himlen udenfor er helt grå, men mit sind er i hvert fald oplyst af den klareste og varmeste sol - og maven fuld af bobler og ballade :-)

onsdag den 9. maj 2012

Barnevognen er i hus!!!

Ja, St. Bededagen blev brugt på barnevognsjagt, og vi fandt den helt rigtige.

Efter den store rundtur i BabySam og på babymessse weekenden forinden, blev der diskuteret og evalueret i det lille hjem. Skal vi købe nyt? eller brugt? og hvilket mærke? størrelse og farve?

Da mine dejlige forældre fra start har meldt ud at de ville betale for den vogn, vi nu engang fandt, så var økonomien ikke et problem, men min mand er vel ikke landmandssøn for ingenting, så vi valgte "brugt, men godt" modellen og gik på jagt på DBA, hvor vi fandt et vel af barnevogne i alle prisklasser.

Vi var kommet frem til at vi ville have en Odder vogn, model Classic. Brugt, men så pæn som muligt.

Til alt held fandt vi frem til en, som stod på Østerbro. Den havde kun været brugt til ét barn og havde aldrig stået ude, så der var ingen rust i stellet. På billederne så kassen og liften også rigtig pæne ud. Men man kan jo ikke vide sig sikker.

Vi tog derfor på besigtigelse og blev så glædeligt overraskede at vi købte vognen, der var i så fin stand, at det eneste, der skulle til, var en spand sæbevand og lidt knofedt.

Pris kr 3000,- og så har vi lagt lidt ekstra til og købt nye madrasser, lagener og et super sejt lilla myggenet.

Resultatet kan du se her:

Gårsdagens projekt...

Endelig fik jeg tid og ro til at få ført projekt "babytæppe" ud i livet. Blev så inspireret af LaRaLiL's fine DIY babytæppe, som du kan finde her.

Mønstret er super nemt og LaRaLiL's opskrift er lige til at følge, selv for en total newbie, som jeg selv.
Udgangspunket var selvfølgelig Lillepigen, derfor blev lilla grundfarven. For det ikke blev for piget, blev den anden grundfarve grøn. Jeg valgte at arbejde med 8 stoffer med forskelligt mønster og bruge lilla fleece på bagsiden. Er temmelig glad for resultatet og glæder mig til at putte Rosita Consuela i det :-)

Dette tæppe er desuden en super fed gave at kunne give i barselsgave til alle veninderne! Og det kan laves på en eftermiddag. I like:-)




torsdag den 3. maj 2012

Sol

Så blev det da lige torsdag, dagen før St. bededag!

Høj solskin, hjemmebagte (!!!) hveder og en lille Rosita Consuela, der i dag har hele 24 uger på bagen i mors mave.

 Var i går et smut forbi Brinja på Islands Brygge og købte den skønnest, blomstrede sommerkjole, som bare er helt perfekt til tyk mave og varm bryllupsrejse i Grækenland lige om lidt! Uha, kan slet ikke vente :-)



søndag den 29. april 2012

It's a brand new world!

Weekenden har budt på vores aller første besøg i BabySam lørdag og Babymesse i Øksnehallen søndag. Og jeg skal da lige love for at jeg, og min mand, har stiftet bekendtskab med en hel ny verden!

Hvad der dog ikke findes af babytøj, sutter, krybber, højstole, dyner, puder, div. tekstiler, soveposer, autostole, barnevogne, kombivogne OG duovogne!!! Og hvor er vi dog håbløst bagud med det hele.

Dog har vi lært forskellen på de forskellige mærker i barnevogne at kende, samt forskellen på stel, lifte, kasser, bremser, pusletasker og hvad der nu ellers er. Fuuuuck hvor er vi bare rundforvirret. Men tak til den svenske salgsmand fra BabySam, som tegnede og fortalte, fremviste, barnevogne og klappede dem alle sammen og klappede dem ud igen. Og hvad skal man dog vælge??? En klassisk Oddervogn, en citysmart Esprite, en sporty Emmaljunga eller en helt fjerde? I don't know. Bare Lillepigen kan ligge godt og komme ud på nogle dejlige gåture, så er jeg glad. Men problemerne (eller udfordringerne!) står i kø. Hvor stor er vognen i forhold til vores bil? Hvad er vores budget? Skal vi satse på en kombivogn, som jo både er en barnevogn og en klapvogn? Eller vil vi hellere have en rigtig barnevogn og så senere investere i en klapvogn. Hvor lang skal kassen være? Hvad med højdeforskellen på mig og min mand (Jeg=pygmæ, min mand=Goliat)? Hvad med design? Og farve? og og og og.... Puha... tror det er tid til en kop kamille og en lur på sofaen med kig til de tre nye mænd i mit liv - Gubbierne Ogger, Gogger og Gummiklokker :-)

lørdag den 28. april 2012

Skøøøøn give away!

Skynd jer forbi SAVILA's blog (http://www.savila.dk/) og byd ind på fantsatisk give away!
JEG er forelsket!

tirsdag den 24. april 2012

Kreativiteten blomstrer!

Kastede mig ud i projekt "pimp-Lillepigens-body-op" og fandt nål og tråd frem. Resultatet blev denne lille ugle, som jeg faktisk synes er ret sød. Trods manglende broderingskundskaber...

Undskyld, men...

... hvordan dæwlen bruger man en ammepude? Det er åbentbart noget enhver mor med respekt for sig selv og sin baby har. Men hvorfor og hvordan bruges den? Ja, en tanke, der slog mig kl 03:32 i nat. Den ikke bare slog mig, den bragede ind i mit sind og forkortede min nattesøvn med hele 3 timer!!! Og så lå jeg dér, med koldsved ned af ryggen og på overlæben, og tænkte: " Fuuuuuck!?!".
Har netop gennemsøgt nettet for at finde en forklaring og evt. brugsanvisning på sådan en tingest. Den bruges åbentbart når baby ligger hos mor (eller far!) og skal ammes og hygges om. Den hjælper mor (eller far!) med at slappe af i arme og skuldre. og så kan man lægge baby på den, så bassen kan slappe mere af. Okay så vidt, så godt. Men HVORDAN? Puha, der er meget at lære endnu...


Faldt så også lige over en artikkel ang. suttebrikker, som er gode at bruge, hvis man har indadvendte eller flade brystvorter! Okay så... Fuuuuck!

mandag den 23. april 2012

Super billigt 2nd hand børnetøj

Var i sidste uge rundt i KBH og lede efter billigt tøj til Lillepigen. For mig er det ikke så vigtigt at alt er splinternyt og dermed hundedyrt. Jeg synes det er meget federe at kunne klæde min lille basse i fede farver og tøj, der ser fedt ud, men som også er super behageligt og praktisk. Elsker smækbukser, body'er og fede trøjer i stærke farver og med trykknapper overalt. For det er dælme praktisk!

Jeg har aldrig i mit liv skiftet ble på en baby... Derfor har jeg allerede hovedet fuld af billeder af mig; desperat, med babybæ på mig selv, baby, babys tøj - både det brugte og det helt rene -, på puslepuden og alle andre tænkelige steder...

Har en idé om at bukser og body'er med et hav af knapper, kan være med til at gøre af- og påklædningssituationer en million gange nemmere. Men hvad ved jeg?

I hvert fald fik jeg den super gode idé, efter at have læst denne artikel:
http://www.dr.dk/DR1/Rabatten/Indslag/2004/20051005113646.htm ,
at tage på shoppeturné rundt i div genbrugsbutikker henvendt til børn. Mødrehjælpen har flere butikker rundt om i KBH, som alle sælger tøj til børn i alle aldre, legetøj, sengetøj, dyner, ammepuder og alt muligt andet, som folk har doneret til butikkerne.

Gå ind på denne hjemmeside www.moedrehjaelpen.dk og find adresser på alle butikkerne.

Jeg købte en masse lækker tøj til min lille basse. Bl.a. 3 par smækbukser, 12 body'er med både kort og langt ærme, 4 par sokker, 2 par strømpebukser, 2 varme bluser og 4 par alm. bukser. Hele to bæreposer fyldt helt op. Pris: 306kr! Til sammenligning købte jeg 4 body'er, 2 par strømpebukser og en t-shirt i en alm. børnetøjsbutik til den nette sum af 365kr. Altså en kæmpe besparelse. Og noget af tøjet fra mødrehjælpen havde stadig prismærke på. Dvs. never been used!!!


Skynd jer afsted! Der kan virkelig spares mange penge:-)


Et lille udvalg af mine indkøb til Lillepigen

søndag den 22. april 2012

Så er hun på vej. Vores seje, lille pige!


Men hvordan fa'en gør man lige med sådan en størrelse?!?
Jeg har sgu aldrig prøvet det før, ej heller interesseret mig for baby'er og børn. De var der sådan lissom bare. Og var vildt skræmmende med alle deres lyde, lugte, udbrud og andet, som jeg slet ikke kunne forholde mig til.


Og tanken om at have sådan én inde i maven... nej tak, du!


Men sjovt nok har jeg altid vidst at jeg skulle være mor en dag. Helst til en tre-fire unger. I mine mest tvivlfulde øjeblikke gennem livet, har jeg altid tænkt, at jeg helt sikkert ville være skide god som mor. Men kan man godt være det, hvis man ikke aner en dyt om noget som helst?


Jeg ved det ikke, men nu er den første pode altså på vej. Så må vi jo bare tage den her fra. I bund og grund handler det måske om bare at følge sin sunde fornuft og sit moderlige instinkt... hvis man altså har sådan et?


I hvert fald er jeg halvvejs i min graviditet og alt er da heldigvis gået over al forventning. Ingen kvalme, ingen opkast, næsten intet ubehag. Maven vokser, og det samme gør Lillepigen. Har allerede været ude og bruge lidt shoppetid på bassen. Det første babytøj er købt og har bestilt div. gratis babypakker fra bl.a. LiberoKlubben, BabySam, Matas og Rema 1000. Helt tabt er jeg vel ikke... endnu!