To uger...

... til termin. Puha, nu gider jeg snart ikke lege babymaker mere. Føler mig tung som et ondt år og stor som en babyelefant. Har dog på mystisk vis tabt mig hele 1 kg på to uger... Men herligt, hvis graviditetskiloene allerede begynder at rasle af mig nu.

Det er tæt på, det kan jeg da godt mærke. Fysisk ligner jeg snart Stewart Stardust med samme ølmave. Kan også mærke at vægten har omfordelt sig lidt. Maven er sunket og ryggen lyder lidt under det nu. Div. bækkenbundsmuskler og sener værker og gør ved, og jeg kan mærke at underlivet også er begyndt. Psykisk er jeg vist klar. Har købt alt det, man skal. Tøj, sengetøj, ammetøj, ammeindlæg osv osv er parat. Tasken til hospitalet er pakket og står klar, min søde mand er blevet instrueret i, hvad han skal sørge for, når tid er, og alt det giver mig ro i sindet.

Dog har et nyt dilemma meldt sig på banen. Når nu den der fødsel går i gang, hvilken smertelindring skal jeg så vælge? Fra start af har jeg sagt, at jeg bare skulle have alt, hvad jeg kan få. Men jeg kan nu forstå at  man selv skal vælge. Så skal det være eau naturelle (NOT!!!), saltvandssprøjter, lattergas, epidural eller et af de mange andre alternativer. Eller skal man blive super alternativ og prøve med akupunktur? Jeg aner det virkelig ikke. Bare jeg kommer levende ud på den anden side. Og er så klar i hovedet at jeg bagefter vil kunne huske Lillepigens fødsel...

Telefonen er også begyndt at ringe og dingle med sms'er dagligt fra min mor, min bror, veninder og anden familie, der da lige skal høre hvordan det går og om der er sket noget... Sødt og dejligt, men "NEJ, DER ER ALLER SKET EN SKI'!!!" For hvor ville jeg dog gerne kunne give et positivt svar: "Ja, jeg er gået i fødsel og har udvidet mig 6 cm", men nej, der sker bare ikke noget. Lidt (meget) pres fra omverden. Bare Rosita dog kunne mærke det, så hun kunne sætte lidt fut i det hele...

Nå, jeg skal jo (stadig) ikke klage over noget. For jeg har det, trods alt, meget godt. Jeg glæder mig bare så meget til at holde Lillepigen i mine arme og se hvordan hun ser ud og lære hende at kende. Det bliver fantastisk!

Barsel og OL i fjerneren

Så kan jeg endelig, med god og ren samvittighed holde barsel. Og dét er helt fantastisk!

Startede med at have to dejlige damer til brunch i fredags og så havde Peter og jeg absolut INGEN planer i weekenden. Nye toner i det lille hjem, hvor weekenderne de sidste par måneder har været godt booket.  Det lykkes da også Peter at sove så meget at han slet ikke var træt mere... også noget nyt, men hvad kan man forlange når manden knokler på arbejdet mellem 45 og 70 timer om ugen?!?

Vi har dog også haft tid til at fejre min dejlige morfars 95 års fødselsdag. Det er bare det sejeste, for han er så frisk og glad.

Og så har jeg i 10 dage leget feriebarn hjemme i barndomshjemmet. Det var super dejligt bare at kunne flade ud og bruge en masse hyggetid sammen med min Moar og Far. Tror også de nød det. Det er flere år siden at vi har haft så meget tid sammen, så det var i hvert fald tiltrængt!

Kroppen er nu blevet ret så stor og tung. Bare det at tage trusser på er en udfordring af de større. Hænder og fødder er vokset til størrelse stor og maveskindet kan snart ikke mere. Men der er heller ikke lang tid igen. kun 3 uger og 1 dag til termin. Og vi venter bare i spænding! Får set masser af OL og håber lidt på at det bliver så spændende at vandet går og fødslen starter... Vi er nemlig klar!

Jeg fik da lige et nyt udvalg af hjemmestrikket babytøj med hjem, som min mor har lavet færdigt. Det er bare så fint det hele, bare øv at Lillepigen ikke kan passe det med det samme. Der er nemlig i alle størrelser helt op til 1 år.



Lækker trøje i kraftig strik, str. 1 år



Sød lille kjole med sjove knapper, str. 3 mdr.



Bluse, bukser, t-shirt og hue i lækker grøn farve,
str. 3 mdr.



Lysegul, blød kjole med små englebasse knapper,
str. 6 mdr.

Hvid og gul bolero og gule bukser med masser af
plads til en stor ble, str. 6 mdr.