mandag den 17. december 2012

Decemberræs...

Puha, December 2012 flyver afsted. Synes ikke helt at jeg kan følge med.

Vi startede med at få Lillepigen vaccineret. Hun tog det pænt - feberen indhentede hende i løbet af natten og hun var lidt mat i poderne, men der var ingen skrig og skrål.

Min søde, kære morfar blev indlagt på hospitalet og hele familien samledes for at være hos ham i en knap så sjov tid. Vi drog til Sydfyn i snestorm - Carinaen havde sommerfutter på, så turen tog lige en lille time længere...

Og så har den ellers stået på barnedåb. Lillepigen skulle nemlig have sit fine navn - Vilma. Det var en dejlig dag - igen ramte snestormen DK og det var med til at gøre dagen helt speciel. Vilma var en engel, der opførte sig eksemplarisk. Hun var på og sov stort set ikke i løbet af dagen, men tog temmelig meget revence om aftenen og knaldede brikker i 12 timer i træk. Dagen efter sov hun 2x2 timer og gik i seng kl 19. Puha en lille træt, men skøn gøjs!

Og så er der lige mors træning at passe, samt julegavekøb, julevisitter, julefrokoster og og og...

Vi har det godt. Vilma er en lille skøn skat, fuld af kærlighed. Hun hviner af grin, når hendes far svinger hende rundt. Hun pludre og smiler til sin mor. Kysser og krammer på ægte babymanér. Det er skønt at være vidne til.
Lige et par billeder også :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar