torsdag den 17. maj 2012

Pilskadder der b.....!

Hvor er det bare skønt at have helt fantastiske veninder at mødes med, knævre med, grine med, græde med, kramme med, brokke sig med.... Veninder, der lytter og føler med en. Veninder, der fortæller sjove og pinlige historier. Veninder, der forstår - eller i hvert fald prøver. Veninder, der ikke ser skævt til en, selvom man stopper sin forvoksede, gravide krop med bacon, flødekartofler og pandekager, så det er helt og aldeles skammeligt.

Jeg elsker mine veninder, deres forskellige personligheder og deres smukke væsner. De er helt dem selv og helt forskellige, skønne hver for sig og pragtfulde sammen! Der er altid et grin at grine, en nød at klage og et kram at give når jeg er sammen med dem. De giver mig så meget kærlighed, klogskab og energi. Jeg kan leve højt på det i flere dage. Efter en brunch i deres selskab er det intet problem at overleve tre dages familiefest med svigermekanikken. Det er skønt og en uvurderlig ting, som jeg priser så højt, så højt.

Ved denne uges møde bød samtalen både på sjove historier i lufthavne, glæderne ved en hormonfyldt graviditetskrop, pilskadder der b....., de obligatoriske prutte/skidehistorier, pigefnidder med andre veninder, nye neglelakker, glæden over vore mænd og meget, meget mere. Elsker det, og ELSKER JER!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar